Nyt forskningsprojekt mellem NIRAS, Københavns Lufthavn og Rytmisk Musikkonservatorium giver svar på, hvordan vi benytter digitale værktøjer i inddragelsesprocesser. Vi skal jamme mere!

I årevis har vi i byggebranchen forsøgt at bygge efter én færdig plan – et partitur om man vil, som nøje beskriver alle detaljer for udførelsen af byggeriet fra begyndelsen. Det fungerer i klassisk musik, hvor partituret er det færdige stykke musik, som orkestret skal spille. Det kan – og skal – ikke ændres undervejs i koncerten, da partituret er komponistens nøje tilrettelagte værk, hvor der er taget højde for alt.

Orkestret er i den forstand en statisk størrelse, eftersom lyden af violinen ikke pludselig ændrer sig, eller trombonen pludselig ser anderledes ud.

Byggeprojekter er derimod dynamiske. Interessenters input ændrer sig hele tiden, og derfor fungerer idéen om et færdigt partitur ikke. Vi skal snarere – for at blive i musikkens verden – anse os selv som et jazzorkester, der skal blive bedre til at jamme.

Ways of Jam er vejen frem
NIRAS har i samarbejde med Københavns Lufthavn og Rytmisk Musikkonservatorium undersøgt, hvordan vi benytter digitale værktøjer i inddragelsesprocesser. Forskningsprojektet kalder vi Ways of Jam.

Byggebranchens inddragelsesprocesser kan nemlig lære meget af moderne jam-teori. Skal man være god til at jamme, skal man:

  • være dygtig til sit eget instrument
  • dygtig til at spille sammen
  • anerkende, at alt potentielt er relevant, men…
  • have et prioriteret fokus

Det er interessant for os, da vi skal fokusere på samme måde i byggeprojekter. En VVS-ingeniør skal for eksempel være dygtig til sit fag, dygtig til at arbejde sammen med andre fagligheder og ud af sin store viden om sit fag have et prioriteret fokus i den specifikke opgave.

Værktøjer ikke kun for digitaliseringens skyld
Når vi inddrager interessenter – om det så er brugere, arkitekter, myndigheder, ingeniører eller entreprenører – skal vi være bevidste om, hvilke digitale værktøjer vi bruger, og hvordan vi bruger dem. Vi er interesserede i at finde ud af, hvordan den enkelte interessents input kan give værdi.

Smarte løsninger, flotte visualiseringer og kunstig intelligens står i kø for at blive brugt. Men ofte sker det, at vi bruger digitale værktøjer alene for digitaliseringens skyld. Hvem har for eksempel ikke prøvet at sidde i et Skype-møde og føle, at man ikke fik det fulde udbytte af mødet, fordi den fysiske sparring over tegninger var så godt som umulig at klare digitalt?

De fire ovennævnte punkter i moderne jam-teori gælder (også) for de digitale værktøjer, men kræver ligeledes et bestemt mind-set for at kunne bruges optimalt.

Vi skal lytte, indgå i dialog og videnforhandling, granske og verificere samt til sidst formidle. Har man ikke lyttet ordentligt til at begynde med, kan det være spildt arbejde, da man hurtigt kan misforstå hinanden i kommunikationen.

Vælg processen før værktøjet
De digitale værktøjer har stor indflydelse på, hvordan processen bliver. Derfor skal man vælge processen først og derefter værktøjet – ikke omvendt. For eksempel er et digitalt værktøj som envejsrettede Twitter måske ikke det mest optimale valg for præsident Trump, hvis han søger en god politisk debat.

Omvendt har man på større byggeri formået at bruge de rigtige digitale værktøjer i forbindelse med byggeriet. Naboen til byggeriet er en psykiatrisk afdeling, der – i anledning af, at nogle sekantpæle skal støbes i jorden – er udsat for larm. I opløbet har man inddraget afdelingen, informeret dem om det forestående arbejde via dialog og konkretiseret den forestående støj igennem digitale lydeksempler i forskellige decibel. På den måde har man afværget eventuelle klager fremover, og afdelingen føler sig inddraget i byggeriet.

Med andre ord skal værktøjerne understøtte, at interessenterne kan bidrage bedst muligt. Vi skal vælge de rigtige værktøjer og få mere ud af den teknologi, vi har.

Vi skal blive bedre til at jamme. Vil du se hvordan? Deltag i eventet “Rytmisk jam og digital kommunikation i byggesektoren” den 26. November kl. 15-17.