Der er en ny revolution på vej. Vores adfærd bliver digital. Hvor Galileos og Newtons revolution handlede om at kunne se og beskrive planeternes bevægelser, er det nu menneskers bevægelse, der bliver synlig som følge af digitalisering. For første gang er det brugen af bygningerne i stedet for selve bygningerne, vi kan se, tale om og måle på.

Skiftet fra mursten til menneske – eller fra bygning til brug – slår igennem på alle skalaer. Det vender op og ned på byernes og byggeriets økonomiske dynamikker. Og indvarsler nye ejer- og brugsformer, nye typer af kapital og betalingsmodeller, nye typer af deltagelse og kontrakter og nye måder at regulere og stille krav på.

Digitaliseringen gør det lettere at tale sammen. Gør det lettere at spore, hvor mennesker og aktiver er. Gør det lettere at dokumentere, hvordan og af hvem bygninger eller steder bruges. Gør det lettere at beskrive den værdi brugerne får. Kort sagt driver digitalisering transaktionsomkostningerne mod nul og sætter brugeren og den langsigtede værdiskabelse i centrum.

Og det er det, der skaber den nye revolution og et helt nyt landskab for at eje, bruge og skabe byen.


Tre konkrete workshops i uge 4, 2020

Digitaliseringen af byggeriet vil uden tvivl fortsætte. Spørgsmålet er bare hvordan? I en workshoprække vil vi derfor undersøge de vidtrækkende konsekvenser af det digitale skifte: Hvad sker der, når det digitale røntgenblik trænger gennem bygningerne og stiller skarpt på mennesket?

 

Workshop 1: Bedre indeklima i skolerne

Indeklimaet i landets skoler er dårligt. 90% af alle klasselokaler har C02 niveauer over de anbefalede grænseværdier. Det skønnes, at en 9. klasses elev kunne være et års undervisning klogere, hvis indeklimakravene i eksisterende skoler var på højde med dem, der gælder for nye skoler.

Eleverne og lærerne holder vinduet lukket uanset luftkvaliteten, hvis det er koldt udenfor. Det tekniske personale slukker for ventilationslægget for at spare på energien. Rådgivere og leverandører får penge for at aflevere løsninger, ikke for at drifte dem. Og for kommuner, der er under økonomisk pres, er det andre og mere synlige investeringer, der er i fokus.

Digitalisering kan gøre luften synlig. På samme måde som et elektronisk øre viser støjniveauer, kan sensorer vise, når lokalet fyldes af for mange co2 molekyler.

Data om sammenhængen mellem adfærd og indeklima skaber et videnbaseret grundlag for renovering og vedligehold af skolerne, ligesom det skaber et pres for at kommunerne ikke sylter investeringerne.

Bedre viden om elevers og lærers trivsel kan udgøre grundlaget for en ny forretningsmodel, hvor rådgivere og producenter aflønnes efter, hvor godt et indeklima de skaber og ikke efter, hvor mange timer og produkter de langer over disken. Fokus på adfærd og brugere kan hjælpe kommunerne med at realisere undervisningsformer og -steder der passer til nutidens pædagogiske målsætninger. Eller helt banalt give mulighed for at lærere og elever kan udnytte skolens kvadratmeter bedre og dermed få eleverne ud af de overfyldte klasser.

Vær med, når vi dykker ned i muligheden for at gøre ikke bare bygninger, men også brugere smartere. Når vi ser på teknologi – ikke for teknologiens skyld men for børnenes skyld. Og når vi undersøger, hvilke nye modeller for finansiering og aflønning der skabes, når det er børnene og ikke bygningerne, der er i centrum.

 

Workshop 2: Kystbeskyttelse med merværdi

De fleste danske byer ligger ved vandet. Vi har brug for havet. Vi værner om det. Og vi frygter det. Ikke mindst i lyset af klimaforandringerne. Havet repræsenterer både en trussel og en skønhed.  Hvordan kan vi ophæve den modsætning?

Kystbeskyttelse er en af ​​de mest massive investeringer, byer står overfor i dag. Måske den største de næste 100 år.  Samtidig er det en mulighed for at gentænke byen og dens relation til vandet. Skabe nye rum og forbindelser. Og få genetableret havnefronten, så den ikke længere er forbeholdt biler og industri.

Kystbeskyttelse kan både beskytte og skabe kæmpe værdier. Især hvis vi løser flere problemer på en gang – eksempelvis kombinerer vandhåndtering med naturgenopretning eller etablering af nye opholdssteder i byen. Løsninger der både handler om grå, grønne og blå fysiske løsninger og den måde vi organiserer os på i tilblivelsen og brugen af løsningerne. Økonomien i at tænke langsigtet og holistisk er samlet set god – men hvem får fordelene og hvor skal pengene komme fra?

Digitalisering gør det lettere at registrere og kvantificere, hvem der rammes og ikke rammes uden kystbeskyttelse. Eller hvem der i særlig grad har glæde af den merværdi nye anlæg skaber. Den kan dermed skabe klarhed om rimelige fordelingsnøgler og undgå at kystbeskyttelse går i stå eller sker efter mindste fællesnævner. Finansiering kan ske løbende efter brug og opnået beskyttelse. Eller til en start ved at udsatte bygningsejere laver “kystbeskyttelsesobligationer”, hvor mindskede skades- og forsikringsudgifter og højere gensalgspriser finansierer løsningerne. Eller slet og ret gøre det lettere at lave “digitale digelaug” hvor beboerne i et område tager ansvar og arbejder sammen både når vandet står højt og sandsækkene skal fyldes eller når fugletårnet skal bygges en stille forårsdag.

Vær med når vi dykker ned i mulighederne for digitalt understøttede samarbejds- og finansieringsmodeller der gør op med kassetænkningen og giver plads til at investere i merværdi. Og som dermed laver løsningerne ikke bare for men også med alle os der berøres af vandet både når det er skønt og når det truer. 

 

Workshop 3: Cirkularitet i byggeriet

Byggeriet i dag er en envejsbillet. Vi bruger i al for høj grad byggematerialer én gang. Og på et tidspunkt løber Jorden tør for ressourcer. Som storforbruger af materialer og energi har byggebranchen et ansvar for at være helt i front, når vi skal sikre recirkulering og optimal udnyttelse af ressourcer og dermed en fremtid for os alle.

Eksemplerne på cirkulære løsninger i byggeriet er efterhånden mange. Men enkeltstående.  De handler mere om cirkularitet end om økonomi. Digitalt understøttede modeller for registrering, samarbejde og aflønning kan være nøglen til at få os flyttet fra ”the big C” til ”the even bigger E”.

Tracking af materialer, sensorteknologi, materialedatabaser, færre fordyrende ​​markedsled, øget fokus på adfærd og reel brug af bygninger, er alt sammen en del af aktiveringen af det latente marked for cirkulære løsninger. Det muliggør at bygninger kan designes mere præcist til kundens behov og dermed bruges bedre, at bygninger hele tiden optimeres og levetiden derfor forlænges samt at bygningerne i sidste ende kan re- og up-cycles.

En oplagt konsekvens af den øgede viden om adfærd og bygningernes ydeevne er, at byggeriets virksomheder går fra at sælge timer og produkter til at sælge tjenester. At de betales ikke for deres omkostninger men deres langsigtede værdiskabelse. Dette vil afgørende ændre byggeriets interesse i at  tænke i totaløkonomi og etablere ordninger for opgradering og tilbagetagning.

Vær med når vi diskuterer mulighederne for “building as a service”, for etablering af markeder der muliggør både det lille og store cirkelslag eller modeller, hvor byggeriets komponenter ikke ejes men leases.

__________________

Er du interesseret i at høre mere eller ansøge om at komme med i et af de tre workshopforløb? Så tag kontakt til Mie: match@bloxhub.org // +45 22 83 58 25