Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

MorgenDAC

March 12 @ 08:15 - 09:15

Du har måske set dem suse afsted på cykelstierne. De elektriske løbehjul, skateboards og andre motoriserede transportmidler. Et fænomen, som fra januar er blevet en del af vores bybillede. Men er de bare en gimmick for turister eller er det farvel til transport, som vi kender det? Vi spørger Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet, og Rasmus Prehn, politiker, i denne uges MorgenDAC.

I januar 2019 blev løbehjul og andre lignende motoriserede køretøjer lovlige i Danmark. Det er en helt ny måde at bevæge sig fra A til B – uden at være bundet til parkeringspladser, busstoppesteder og cykelstativer. Bare et ’swipe’ på app’en og så er du klar til at drøne afsted med 25 km/t.

Det sætter nye krav til indretningen af byrummet og til færdselsreglerne. For hvor skal de mange udlejningsløbehjul opbevares, når de ikke er i brug? Og hvordan er det lige med sikkerheden? I Frankrig blev fem dræbt og 284 såret på rulleskøjter og løbehjul i 2017, og bystyret i Paris overvejer nu at indføre et kørekort til el-løbehjul.

Spørgsmålet er, hvad de nye transportmidler kommer til at betyde for byen og for os. Hvilken by skaber vi, når de gør deres indtog på cykelstien? Bliver det en ’game changer’ for vores transport – og er det overhovedet noget vi kan styre?

Alt dette får vi en snak om i næste udgave af MorgenDAC, hvor direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam og politiker Rasmus Prehn kommer med deres bud på, hvordan vi skal håndtere denne nye (måske vedvarende) dille.

Dagens MorgenDAC-vært: Anne Katrine Harders

Click here to sign up

Om MorgenDAC
MorgenDAC er byens vigtigste croissant! Et ugentligt event for alle, der engagerer sig i byens udvikling – eller gerne vil det. Over kaffe og en croissant graver vi ned i et aktuelt emne i behagelige omgivelser. Vi har fokus på samtalen, hvor du får en nuanceret opdatering på de mest aktuelle spørgsmål i arkitektur og byudvikling. I løbet af en lille time vil du få de vigtigste, sjoveste eller mest overraskende perspektiver – og blive klædt på til at snakke med andre om dem.

Note this event will be held in danish.

Details

Date:
March 12
Time:
08:15 - 09:15
Event Category: