Først bragt i Børsen d. 9. september 2020

Af Torben Klitgaard, CEO, BLOXHUB

Den eksisterende økonomiske logik i den danske byggebranche er begrænsende for vores ambitioner: både når det gælder om at bidrage til den grønne omstilling, og når det gælder om at skabe byer og bygninger, som sætter borgernes behov i centrum.

Vi står i dag over for en række presserende udfordringer. Vi skal udvikle og drifte bæredygtige byer og byrum, som efterlader et mindre co2-aftryk. Samtidig skal vores byer kunne håndtere en stærk urbanisering; noget der kræver mange nye investeringer i byggeri.

Og så skal vi kunne tackle en række konsekvenser af klimaforandringer nu og i fremtiden, som f.eks. større mængder af regnvand og en stigende vandstand, som truer vores kyster. Hertil kommer udfordringer fra luftbårne vira, som uden tvivl vil sætte store aftryk på måden, vi indretter byerne på fremover.

Det er med andre ord store og vigtige udfordringer, som vores byer står over for at skulle løfte. Og viljen er der heldigvis et langt stykke ad vejen – både politisk og i bygge- og ejendomsbranchen.

Problemet er bare, at de indgroede praksisser, som vi har til at håndtere nogle af de mest grundlæggende ting inden for byggeri og byudvikling, forhindrer os i at imødekomme udfordringerne og løse problemerne bedst muligt.

Rusk op de grundlæggende elementer
Gamle forretnings-, finansierings- og risikostyringsmodeller står ganske enkelt i vejen for, at vi kan byudvikle, bygge og drifte bygninger bedre og grønnere på en række parametre. Og derfor har vi behov for at gøre op med de konventionelle tanker og modeller. Vi skal gentænke de forretnings- og finansieringsstrategier, der har styret branchen i rigtig mange år.

Vi skal ruske op i de grundlæggende – og måske for nogle kedelige men til gengæld uhyre vigtige elementer som kontrakter, styring og ejerskabsforhold. For hvis ikke vi gør det, misser vi et kæmpe potentiale til at nå vores fælles mål for en bedre fremtid i byerne.

Tre enkle spørgsmål fra forskellige hjørner af byggeriets verden tydeliggør problematikken:

1. Hvorfor er det input og ikke output, der styrer byggeriets ydelser og leverancer? I dag bliver byggeriets aktører ikke honoreret efter den værdi, de skaber men i stedet efter det antal timer, der forbruger i byggeprojektet.

2. Hvorfor udregnes erhvervslejemål stadig efter kvm eller antal kontorpladser, og ikke efter den forretningsværdi, ejendommen skaber for de virksomheder, der bor i den?

3. Hvordan kan vi udtænke nye finansieringsmodeller for investering i eksempelvis kystsikring, når vi nu ved, at kun de færreste kommuner har råd til at investere de meget store summer, det kræver at bevare sikring at vores kyster?

Teknologien er der
Det gode er, at vi i dag har de teknologier, der skal til for at kunne ændre på tingene og skabe nye praksisser, som er designet til at kunne hjælpe med at løse de udfordringer, vi står med. Vi har f.eks. smart udstyr, som vi kan sætte i vores bygninger, så indeklima, bevægelser, co.-2 niveau og anden aktivitet bliver målt. Og vi har smarte værktøjer, der kan dokumentere folks kvalitative oplevelser.

Teknologien er der altså, men den bliver ikke udnyttet godt nok. Smart måleudstyr kortlægger og dokumenterer brugen af eksempelvis en bygning, men målingerne bliver ikke sat rigtigt i spil – de bliver ikke brugt til at ændre på de fundamentale økonomiske strukturer, som der ellers er hårdt brug for.

Lad os sørge for, at vi fra i dag, begynder at bruge teknologien til at skabe en virkelighed, som sætter brugerne i centrum. En virkelighed, hvor det handler om at skabe bygninger og byer, der er så gode så muligt for dem, der bruger dem. For vores børn, der skal trives i børnehavens indeklima.

For vores indlagte, som helst skal blive hurtigt raske, og for vores studerende, der skal være i omgivelser, som de kan lære i. Lad os aftale, at vi fra i dag bruger teknologien til at sikre, at vores byggerier driftes bæredygtigt. Til at spore om bygningen understøtter en grøn omstilling, eller om uhensigtsmæssig indretning eller brugsmønstre gør den mindre bæredygtig.

Som det første sted i verden åbner Innovationshubben BLOXHUB i dag et ‘Boring Revolution Lab’ i København i samarbejde med danske Smith Innovation og engelske Dark Matter Labs.

Navnet på laboratoriet er valgt, fordi det handler om en ny innovativ tilgang, en revolution, til at gentænke de fundamentale – og for nogle måske “kedelige” -elementer i byggebranchen såsom forretnings-, finansierings- og risikostyringsmodeller.

Labbet vil samle aktører fra den danske bygge- og ejendomsbranche og internationale innovative aktører, som sammen vil skabe forslag til nye måder at udvikle, finansiere og honorere værdiskabelsen på i fremtidens byggeri.

Målet er at bane vejen for, at de måske kedelige men til gengæld uhyre vigtige strukturer ikke længere forhindrer – men i stedet bakker op om – de gode fælles mål, vi har for vores byer: nemlig at kunne gennemføre en grøn omstilling og skabe bedst mulige forhold for alle dem, der lever og bor i byen.