BLOXHUB søger en student assistant til Urban Partnerships

Hvad er BLOXHUB?
BLOXHUB er en globalt toneangivende hub for bæredygtig byudvikling. Vi er grundlagt ud fra troen på, at fremtidens udfordringer med klimaforandringer og global urbanisering skal løses i fællesskab på tværs af sektorer og gennem nye samarbejdsformer. Vi har omkring 350 medlemsvirksomheder og driver samtidig et kontorfællesskab med over 800 lejere, og vi er en del af et internationalt netværk af urbane innovationsfællesskaber. Vores medlemsorganisationer tæller alt fra arkitekter og ingeniører til tech-virksomheder og ejendomsudviklere, der alle har det til fælles, at de arbejder med at skabe gode og innovative løsninger til fremtidens byer.

Hvad indebærer stillingen?
I BLOXHUB vil du blive en del af et team på omkring 30 personer, der arbejder tæt sammen i et dynamisk arbejdsmiljø. Du vil arbejde i Urban Partnerships teamet og i tæt samarbejde med kommunikationsteamet.  Du skal hjælpe med at planlægge, afvikle og følge op på nationale og internationale workshops som i samarbejde med bl.a. BLOXHUBs medlemsvirksomheder identificerer ideer og løsninger på givne udfordringer indenfor bæredygtig byudvikling. Dine daglige opgaver vil variere, men kan eksempelvis inkludere:

  • Assistance i forbindelse med identifikation af workshop deltagere
  • Praktisk hjælp før og under workshops
  • Opsamling af workshop pointer og resultater
  • Bistand med kommunikationsopgaver
  • Diverse ad hoc-opgaver

Arbejdstiden er på ca. 10-15 timer om ugen men vil centrere sig omkring de planlagte workshops. Workshop datoer for efteråret 2022 er fastlagt men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamener og andet studierelateret travlhed, og forventer ligeledes fleksibilitet fra din side under travle perioder i BLOXHUB. Forventet start er 1. september.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en studerende på din bachelor, der ønsker at bidrage til at løse fremtidens urbane udfordringer og skubbe byudviklingen i en bæredygtig retning. Din studieretning er ikke afgørende – blot at du har en interesse for bæredygtig byudvikling, internationalt samarbejde og forretningsudvikling. Vi forventer desuden, at du har gode engelskkundskaber i både tale og skrift.

Hvordan søger du?
Send dit CV, seneste karakterudskrift samt en motiveret ansøgning (maks én side), gerne i en samlet PDF-fil, til Lotte Christina Breengaard på lcb@bloxhub.org med titlen Ansøgning: Student assistant. Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte Lotte.

Ansøgningsfrist er 12. august.

Umiddelbart herefter vil vi gennemgå de modtagne ansøgninger og indkalde til samtaler.