Kan du have mange bolde i luften og stadig have øje for detaljen? Kan du favne mange mennesker og meget forskellige opgaver, men stadig bevaret overblikket og smilet på læben? Så er det måske dig, vi leder efter!

Kontorfælleskabet BLOXHUB leder efter en ny kollega, der kan samarbejde med vores HUB Manager om at få den daglige drift i kontorfælleskabet til at fungere optimalt.

HUB Management i BLOXHUB står for den daglige drift af kontorfælleskabet og er overordnet ansvarlig for receptionen, facility og service. Det involverer bl.a. on- og offboarding af nye lejere og dialog med lejerne om løsning af diverse praktiske udfordringer i dagligdagen.

Generelt set sørger HUB Management for at alle i kontorfællesskabet har det godt og er glade og tilfredse.

Stillingen

Stillingen er alsidig; der vil både være administrative rutineopgaver, men også en god portion ad hoc-opgaver af varierende karakter, der kræver hurtigt ageren og stillingtagen. Du vil have en central rolle i at få hverdagen til at spille; både for BLOXHUB Teamet, vores beboere og vores medlemmer. Det er en stilling med mange facetter og du skal kunne håndtere mange bolde på en gang.

 Arbejdsopgaverne spænder vidt og består blandt andet af:

  • Mødelokaleudlejning til BLOXHUBs medlemmer
  • Rekruttering og håndtering af Event Assistenter
  • Administrative opgaver som lettere regnskab, fakturering m.v.
  • Assistent til vores CEO
  • Back up til receptionen
  • Tæt kontakt til vores lejere på daglig basis
  • Kontakt til samarbejdspartnere
  • Og meget mere….

Hvem er du?

Du har prøvet lidt at hvert! Og har min. 5 års erfaring med et lignende arbejde. Måske kommer du fra en receptionsfunktion, måske du har praktisk erfaring med at drive et kontorfællesskab. Du er selvstændigt tænkende og kan tage ansvar. Du følger opgaverne til dørs og tænker gerne to skridt frem.

Derudover er du:

  • Service-minded
  • Energisk og har et godt humør
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø
  • Har sans for planlægning og koordinering
  • Flydende i skrift og tale i dansk og engelsk
  • Du har solid erfaring med MS Office-pakken (Outlook, Word, Excel og Power Point)

Løn- og ansættelsesvilkår vil afspejle dine kompetencer. Stillingen er 37 timer om ugen. Arbejdstiden er 9-17 mandag til fredag. Start pr. 1. december 2020.

Arbejdsstedet er BLOXHUB, Bryghuspladsen 8 i København.

Hvem er vi?

BLOXHUB er et community, der blev stiftet i 2016 og har til formål at understøtte innovation og partnerskaber inden for bæredygtig byudvikling. Vi har omkring 350 medlemsvirksomheder og driver samtidig et kontorfællesskab med over 600 lejere. Vores primære medlemsmålgruppe er arkitekter, ingeniører, tech-folk, materialeudviklere, bygherrer og andre, som arbejder med at skabe gode løsninger til fremtidens byer.

Du vil blive del af et team på 25 personer, der arbejder tæt sammen i et dynamisk arbejdsmiljø. Vi arbejder både administrativt og praktisk med de daglige udfordringer for at understøtte vores beboere og medlemmer og skabe en god ramme for dem. Vi bruger videndeling og samarbejde som drivkraft for innovation, vækst og eksport. Du vil komme til at arbejde på tværs af hele organisationen og have berøringsflade med alle aspekter af vores fællesskab.

Se mere om BLOXHUB

Spørgsmål kan rettes til HUB Manager Signe Galschiøt på mail: sga@bloxhub.org eller 2032 7473

Interesseret?

Søg via Jobindex. Din ansøgning skal være på max. 1 side, vedhæft CV og minimum én reference senest 16. oktober 2020. Samtaler vil foregå i den efterfølgende uge.