BLOXHUB søger en person, der kan assistere vores Facility Manager i det daglige arbejde.

Er du energisk, omstillingsparat, udadvendt og har teknisk snilde? Så er det måske dig vi leder efter!

Vores Facility Manager står for alt omkring de fysiske rammerne for vores kontorfælleskab ift. teknik, møbler, lys, strøm, air-con osv. Hér vil du skulle hjælpe med en variation af tekniske og fysiske udfordringer så som; opsætning af print og WIFI adgang til vores lejere, håndtere AV problemer i mødelokaler, foretage kvalitetstjek af mødelokaler, fixe en køkkenlåge, der hænger løst, et tilstoppet afløb eller flytte møbler fra en bygning til en anden.

Hvem er du:
Du har hænderne skruet godt på, har teknisk snilde indenfor AV og computere, er proaktiv, selvstændigt tænkende, detaljeorienteret og kan håndtere en travl hverdag med mange varierende opgaver. Desuden er du serviceorienteret, smilende og udadvendt.

Du taler flydende dansk og engelsk (mange af kontorfællesskabets beboere er engelsktalende).

Hvem er vi:
BLOXHUB er et tværfagligt innovationsmiljø med 500 åbne kontorpladser for alle dem, der udvikler vores byer. Gennem skræddersyede aktiviteter matcher BLOXHUB virksomheder, organisationer og forskere og hjælper med at udbrede de bæredygtige løsninger, der gør byer gode at leve i.

BLOXHUB er fordelt på to bygninger: BLOX, som er helt nybygget og Fæstningens Materialgård, som er 250 år gammel.

BLOXHUB Teamet består i alt af 25 fuldtidsmedarbejdere samt en håndfuld løst tilknyttede personer i form af praktikanter og studentermedhjælpere. Det er en uformel arbejdsplads med en flad organisation og et hurtigt tempo.

Løn- og ansættelsesvilkår vil afspejle dine kompetencer. Stillingen er 37 timer.

Forventet start: 1. april eller hurtigst muligt derefter.

Læs mere om os på www.bloxhub.org

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte HUB Manager Signe Galschiøt på sga@bloxhub.org eller 20 32 74 73.
Send ansøgning (max én side) og CV i ét dokument til sga@bloxhub.org
Ansøgningsfristen er fredag 26. februar 2021 kl. 13.00. Der vil blive indkaldt til samtaler i starten af marts.