Skip to main content

Når Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) den 10. september flytter ind i BLOXHUB, bliver det med en strategisk indsats på byområdet.

Daria (Dasha) Krivonos CEO, IFF:
”IFF glæder sig meget til at flytte ind i BLOXHUB. Vi flytter ind i BLOXHUB for at bidrage til dialogen og tankerne, der hvor vi kan. Fremtidens byer designes i dag, men skal kunne imødekomme fremtidens behov, og derfor er det en del af fremtidssikringen, at indarbejde med strukturerede analyser af samfundsudviklingen i konkrete beslutninger og projekter. Instituttets flytning til BLOXHUB markerer også lanceringen af et nyt indsatsområde kaldet URBAN FUTURES. IFF vil som nonprofitorganisation med udgangspunkt i vores 50 års erfaring i arbejdet med megatrends og samfundsdynamikker, herunder
co-working, bruge instituttets dybe viden om, og hvordan, megatrends påvirker udviklingen af byerne, for at sikre at de understøtter og forstærker det liv, vi ønsker at leve – uden at belaste vores sundhed, omgivelser eller klimaet.”, siger Daria (Dasha) Krivonos CEO, IFF.

I BLOXHUB ser man også frem til at CIFS flytter ind. Det er en stor genvinst for BLOXHUB’s økosystem, at de nu kan videndele med CIFS og sammen blive klogere på fremtidens byer:

”Det er med stor glæde at vi byder IFF velkommen i BLOXHUB – med IFF får vi en ekstra faglig dimension til glæde for det brede samarbejde i hubben med at forme fremtidens byggeri og byudvikling. Vi former fremtiden nu gennem de mange store byudviklingsprojekter, og mange projekter tager udgangspunkt i nutidens behov og problemer, og det er vigtigt også at forholde sig til de megatrends, der peger ind i den fremtid vi går i møde”, siger Torben Klitgaard, CEO, BLOXHUB

Associeret partner i IFF Nikolaj Sveistrup kommer til at tegne URBAN FUTURES. Nikolaj lægger vægt på at fremtidens byer ikke kommer til at ligne dem vi har i dag:
”Vores ambition med URBAN FUTURES er at bidrage til den transformation vores samfund og byer står overfor. Vi ser en udvikling hvor CO2-reduktion, ændret demografi, mindre detailhandel, nye arbejdsformer, sundere og sikre borgere, større biodiversitet, smartere byer, bæredygtigt byggeri, osv, vil medføre mange forandringer i byerne. Til en start vil vi fokusere på konkrete udviklingsprojekter og initiativer, der former hverdagen i det lokale, men URBAN FUTURES vil på sigt, som thought leaders, også gå ind i internationale projekter, da vi ser den globale urbanisering som en af de megatrends, der vil få stor indflydelse på fremtiden”.

Yderligere oplysninger:
Daria (Dasha) Krivonos CEO IFF, Tlf. 29 32 59 31, dka@cifs.dk
Torben Klitgaard, CEO BLOXHUB, tlf. 61204690, tkl@bloxhub.com
Nikolaj Sveistrup: Ass. Partner IFF tlf. 21579948 ns@cifs.dk