____________________________
En del forskning peger på, at bygningers forventede energiforbrug og brugernes komfort ikke altid stemmer overens med det faktiske forbrug og komfort.
Det kommer nok ikke bag på nogen, for byggebranchen har i mange år kendt til det såkaldte ”performance gap”. Forskningen har peget på utallige årsager – alt fra brugeradfærd til måden vi projekterer og drifter bygninger på. Der er også mange bud på, hvordan det ”performance gap” kan reduceres.
Men der er sommetider langt fra forskning til praksis, og derfor gik NCC og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2018 sammen om en erhvervs-Ph.D støttet af Innovationsfonden og Realdania for at undersøge, hvordan vi i NCC kan tackle ”performance gabet”.
Indsigter fra drift skal tilbage til designfasen
Gennem snart to og et halvt år har jeg arbejdet på at undersøge, hvordan vi ved brug af systematisk opsamling og analyse af driftsdata fra kontorbygninger kan uddrage information, der kan hjælpe driftsorganisationen i forhold til optimal drift af bygningens installationer.
Et andet mål er at bringe indsigter fra driftsdata tilbage til designfasen, så den ny viden kan bringes i spil til glæde for fremtidige projekter.
For at løse problemet med ”performance gap” skal vi måle på bygningen, så vi kan kende omfanget og finde årsagen.
Data kan bidrage til strømbesparelser
For eksempel har jeg i en af NCC’s projekterede kontorbygninger opsamlet data på luftmængde og elforbrug på komfortventilationsanlæggene samt temperatur og kuldioxid-niveau på kontorerne fra trådløse, internetopkoblede elmåler og bygningens eksisterende måler- og sensorinfrastruktur.
Ved simpel visualisering af data, har jeg sammenlignet ventilationsanlæggenes forbrug fra august til oktober 2019 med det forventede (projekterede) elforbrug og luftmængde. Det viser sig, at halvdelen af anlæggene performer som forventet, mens den anden halvdel bruger mere energi end forventet.
Opsamling af data er første skridt til at vurdere problemets opfang, så den ansvarlige for driften kan tage stilling til, om der bør gennemføres et eftersyn til at finde årsagen og rette op på problemet. Målet vil altid være, at en bygning ikke bruger mere strøm end nødvendigt til at skabe et godt indeklima for brugerne.
Målinger viser brug af kontorareal
Et eksempel på hvordan vi kan uddrage information fra driftsdata til brug i projekteringen af fremtidige kontorer fokuserer på en velkendt problemstilling blandt projekterende ingeniører, nemlig dette: Hvor mange bruger et kontorareal samtidigt?
På NCC’s hovedkontor i Søborg og i en kontorbygning i Aarhus, var den dimensionerende luftmængde for at opretholde krav til temperatur og luftkvalitet baseret på, at brugerne af de to undersøgte storrumskontorer var 100 % til stede samtidigt.
Den faktiske måling, foretaget med trådløse bevægelsessensorer placeret under skrivebordene fra januar til maj 2019 viste, at i 95 % af tiden var brugerne til stede 70 % i løbet af en dag. Groft sagt kunne luftmængden altså været reduceret med 30 %, resulteret i mindre energiforbrug, ventilationskanaler og anlæg. Det havde ikke alene reduceret etableringsomkostningerne, men ville også have betydet, at en mindre del af bygningen var ”optaget” af installationer.
Brugerne skal være komfortable
Bygningens brugere skal være omdrejningspunktet for, hvordan vi designer og drifter den. Desværre er det ikke altid tilfældet. Brugerne er primært inkluderet i beregningen som en ”belastning” på det termiske indeklima, og deres behov er kun formuleret som fikse nedre og øvre temperaturgrænser.
Derfor har et af målene for PhD-projektet også været at undersøge, hvordan vi kan bruge brugerne af bygningen som ”sensor”. Ved brug af trådløse sensorer i kontorer både i Aarhus, Gladsaxe og Pittsburgh, USA, har det været muligt at opsamle data på, om brugerne har syntes, deres kontor har været for varmt, for koldt eller tilpas.
Sammenholdt med målinger på temperatur, luftfugtighed, luftmængde m.m. har det været muligt at udlede, hvornår brugerne var mest komfortable. Informationen kan for den konkrete bygning hjælpe driften til at styre bygningens installationer mere i tråd med, hvordan brugerne ønsker det. Desuden kan informationen om brugernes komfort fra flere bygninger være med til at sammenligne kontorbygninger med hinanden, så det bliver helt tydeligt, hvilket bygningsdesign der fungerer bedst.
Datadrevne tilgange bør blive praksis i branchen
Erhvervs-ph.d’en har demonstreret den værdi, der ligger i at opsamle og analysere driftsdata. Men for at vi for alvor kan implementere information fra driftsdata, er vi nødt til at samle data fra flere bygninger. For at det kan lykkes må vi som rådgivere, bygherre eller driftsansvarlige stille de rigtig krav i forhold til adgang til driftsdata og deres kvalitet.
Opsamling og arbejde med data kan umiddelbart virke lidt fjernt fra den konventionelle praksis der hersker i rådgivende ingeniør- og entreprenørvirksomheder som NCC. Det ligger desværre ud over erhvervs-PhD’en at få svar på, hvordan vi kan indføre data-drevne praksis i vores arbejde og levere ”data-drevne services” til kunden som en del af den eksisterende forretningsmodel.
Umiddelbart virker det oplagt at inddrage data-drevne tilgange i forbindelse med commissioning og idriftsættelse af en bygning, men det bør kunne ske uden større omkostninger for kunden. Derfor er næste skridt i arbejdet med at tackle ”performance gabet”, at finde en løsning på at gøre data-drevne tilgange til ny praksis hos de rådgivende ingeniører og i entreprenørvirksomheder.
Det kunne for eksempel ske ved, at bæredygtighedsordninger som DGNB eller bygningsreglements nye frivillige bæredygtighedsordning kunne stille krav til, at bygningen har en solid plan for opsamling, anvendelse og opfølgning af driftsdata til at sikre energieffektiv drift og øget brugertilfredshed i bygninger.
Først udgivet på blog.nnc.dk
