Først bragt i Altinget d. 13. august 2021
Af Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør, Schønherr; Jacob Ladenburg, økonomiprofessor, DTU og Lotte C. Breengaard, programdirektør, BLOXHUB
Kystbeskyttelse er en investering, der skal være langtidsholdbar. Men hvem skal betale for den omstilling? Rikke Juul Gram, Jacob Ladenburg og Lotte C. Breengaard giver fem anbefalinger til at lykkes med kystbeskyttelse – med innovation, tværfaglighed og nye finansieringsmodeller som afsæt.
Allerede i 2022 skal regeringens nye nationale klimatilpasningsplan træde i kraft. Vi har nu under et år til at pege på muligheder for, hvordan vi hæger om herlighedsværdien ved de danske kyststrækninger og skaber nye rekreative potentialer til gavn for borgerne. For kommuner som Guldborgsund og Stevns er der ikke længere tvivl om, at der skal handles, og at gevinsterne ved at investere i kystudvikling er til at tage at føle på for samfundet som helhed. Men hvem skal betale for den omstilling, som det kræver at finde fælles kloge løsninger på tværs af offentlige og private aktører og undgå badekarmodellen, hvor vi bygger højere og højere mure omkring os selv? Tænk bare på dele af Øresundskysten, hvor højvandsmure har gjort kysten utilgængelig for dem, der bor i baglandet.
Bæredygtigheds- og innovationshubben Bloxhub har på den baggrund samlet en række eksperter, der her giver fem anbefalinger til at lykkes med kystbeskyttelse – med innovation, tværfaglighed og nye finansieringsmodeller som afsæt.
1. Tænk i merværdi i stedet for kortsigtet økonomisk planlægning
Styr uden om en systemisk lovgivning, der handler om at lave kystbeskyttelse på den budgetøkonomiske billigste og mest effektive måde, så går vi nemlig glip af de rekreative potentialer og taber penge på lang sigt.
Udgangspunktet bør i stedet være: Hvad er der af forskellige typer af kystbeskyttelse, hvordan påvirker de den rekreative værdi af kystzonen, og hvordan sammentænker vi kystbeskyttelse og forbedret rekreative muligheder?
Et godt eksempel er de planlagte energiøer. En af dem kommer til at ligge i Nordsøen i nærheden af verdens største søslag, Jyllandsslaget, hvor der ligger vrag i tusindvis. Hvorfor ikke tage højde for den merværdi, som det kunne skabe at gøre det til verdens mest attraktive historiske dykkerområde?
Pas på med at suboptimere på kommunalt niveau. Et bestemt stenrev i én kommune kan også beskytte en kommune et andet sted, men hvis man for eksempel begynder at lave kystbeskyttelse ved hjælp af høfder i én kommune, og havet ikke længere kan æde sig ind på arealet, så flytter det sig ned langs kysten. De dynamiske kræfter retter sig altid mod noget. Derfor bliver vi nødt til at tænke i helheder.
Næste niveau er at forholde sig til, hvilke tiltag der løser Danmarks nationale forpligtelse over for EU i forhold til biodiversitet. Det er en kæmpe udfordring, og biodiversitet i forbindelse med kystbeskyttelse, såsom stenrev, ålegræs, muslingebanker og tangskove, kommer kun til at fylde mere i de kommende år.
Det har statens interesse, så det kunne give mening, at staten økonomisk orienterer sig mod det, og at kommuner og regioner orienterer sig mod lokale naturværdier og samarbejder på tværs.
2. Arbejd for nye finansieringsmodeller
Der er talrige interessenter og brugere af kysterne, som er til gavn for hele samfundet, og det kræver nye finansieringsmodeller at udvikle dem på en helhedsorienteret måde.
Vi kan nå langt, hvis den offentlige velfærdstanke kobles med private initiativer i nye former for samarbejde, og så skal vi ud over den silotænkning, der i dag præger planlægning i bred forstand.
Det er ikke kun borgerne, som vi samskaber med, men derimod et kompliceret netværk af lodsejere, investorer, driftsforvaltere, byer, kommuner, fonde, private udviklere, interesseorganisationer, forsyningsselskaber med flere.
Derfor må økonomien i forbindelse med klimatilpasning ses som en investering i det fælles gode. Det kunne for eksempel ske ved, at staten etablerer regionale kystudviklingsselskaber, der kan skabe alliancer mellem aktørerne.
Begynd med det, der er muligt på kort sigt. Aktivér lokalområdet tilstrækkeligt i det små, til borgerne begynder at forstå, at de har et værdifuldt og anderledes område, der kan udvikles.
Er den grønne modning af et lokalområde på plads, begynder det hurtigt at få et investorpotentiale for det private. Tænk bare på Cold Hawaii.
3. Insistér på skønheden, og skab innovation med naturen
Udfordringen med kystbeskyttelse er så omfangsrig, at der hurtigt kan blive bygget uigennemtænkte løsninger i nogle af Danmarks smukkeste naturområder, hvis vi ikke insisterer på skønheden.
I stedet for at bekæmpe naturens kræfter med stadigt voksende diger kan vi mime landskabets naturlige evne til at tilbageholde og absorbere vand, så det selv hjælper med at forebygge stigende vandstand i havet, hyppigere stormfloder, flere skybrud og oversvømmelser fra vandløb.
Et godt eksempel er Køge Bugt Strandpark, hvor man har accelereret den naturlige udvikling med 100 år. Det har man gjort ved at tilføje sand til de eksisterende sandbanker, der nedsætter bølgernes hastighed.
Nu er de vokset op over vandet og blevet til land. Samtidig har man sikret vandgennemstrømning og adgang til de nye områder, så borgerne kan nyde en forbedret naturværdi med lækre strande og et rigt dyre- og planteliv. Tilsvarende kan man ved hjælp af for eksempel undersøiske stenrev og tangskove bruge naturen som redskab til klimatilpasning.
Den mest bæredygtige og langtidsholdbare løsning er at skabe innovation i alliance med naturen, derfor er hele palletten af naturbaseret design et godt sted at starte. Innovation handler om at aflæse kystens naturlige dynamik og genfinde og anvende den.
4. Fastsæt langtidsholdbare og helhedsorienterede målsætninger
Tænk på kystbeskyttelse som en investering, der skal være langtidsholdbar. Benyt derfor adaptive planlægningsmetoder, der har et meget langt sigte.
Det handler først og fremmest om at definere klare mål: Hvad er det for en type sikring, som man vil arbejde hen imod, og hvad er det for en fremtid, som kyststrækningen går i møde, som er til gavn for samfundet og naturen?
Pointen med at planlægge langsigtet med adaptiv tilpasning er, at man løbende undersøger, om lovgivning, økonomiske muligheder og klimaprognoser forandrer sig undervejs.
Hvis den ene vej til målet ikke kan lykkes grundet fredninger, så må man finde en anden. Metoderne evalueres med andre ord, men målet forbliver det samme.
5. Samarbejd på tværs af fag
Søg rådgivning og ny viden om sammenhænge mellem rekreativ adfærd og kystbeskyttelsestyper, og lad biologer, sociologer, (landskabs)arkitekter, geografer, geologer, meteorologer, planlæggere, økonomer og forretningsudviklere bidrage med gode eksempler og vejledninger til at hjælpe borgerne og beslutningstagerne den vej, der både kan beskytte vores naturværdier, sociale værdier og økonomiske værdier, løfte udkantsområder og skabe mere sammenhængende natur.
Ved at få et fagligt nuanceret perspektiv på så kompleks en problemstilling sikrer vi, at økonomien i forbindelse med klimatilpasning ses som en investering i fællesskabet og fremtiden, hvor langtidsholdbare og robuste modeller for at bevare og udvikle både den landskabelige og bymæssige skønhed flettes ind i en sammenhængende og værdiskabende planlægning.
