Fællesskaber er afgørende for ikke mindst børns udvikling, trivsel og sundhed. Ligesom bevægelse og leg danner basis for børns motoriske udvikling, kognition, kropsforståelse og samspil med omgivelserne og andre mennesker. Derfor satte BLOXHUB og boligselskabet BoStad sig for at undersøge, hvordan man udvikler et bo-samfund, der understøtter inkluderende børnefællesskaber i det fri, samtidig med at de tilgodeser diversiteten i en beboersammensætning.
”Vi ønsker, at BoStad tilfører værdi og noget nyt, så vi bliver forbundet med at være et hjem og et fællesskab i et lokalområde og ikke bare et lejemål. Børnenes trivsel er en fantastisk katalysator for fællesskab – også for de voksne. Hvis børnene har dannet et fællesskab på vejen, så er det med til at skabe en længerevarende forankring i området, fordi deres minder vil stamme derfra.”
Sådan forklarede udlejningschef og teamleder i BoStad, Trine Werner Sejtved, motivationen for at invitere til en tværfaglig workshop sammen med BLOXHUB. Workshoppen, der blev afholdt fredag den 1. oktober, undersøgte mulighederne for at udvikle og forankre positive og stimulerende udendørs fællesskaber, der understøtter sunde og bæredygtige bo-samfund.
”Der er ikke ét facit på, hvordan man skaber ejendomme præget af glæde og fællesskab, hvor børnene kommer ud og ikke er ensomme. Der skal mange forskellige faggrupper til at løse det. Derfor er det spændende for os med en tværfaglig workshop.” Sagde hun.
For at belyse problemstillingen blev blandt andre eksperter i landskabsarkitektur, lysdesign, menneskerettigheder og skolehaver sat sammen med repræsentanter fra DGI, Holbæk Kommune, Bevica Fonden, Kubenbyg og Basic Development.
En folkeskov og social infrastruktur
Med afsæt i en repræsentativ case – et nyopført boligområde med ca. 180 lejligheder og rækkehuse bygget på bar mark – undersøgte workshopdeltagerne, om man kan styrke fællesskabet blandt alle beboere ved at etablere et bo-samfund, der tilgodeser børnenes ønsker og behov i forhold til udendørs ophold og aktiviteter.
To koncepter kom på bordet, bl.a. en vision om en folkeskov, hvor boligområdet løftes ved at plante mere vild natur, der langsomt skal integreres i det nærliggende skovområde. Her skal et rutenet udvikles for at aktivere skoven med mountainbike-spor, hundespor, hjertesti og en børnerute med adgang til skole.
Det andet koncept handlede om en opgradering af landskabet til inspiration for beboerne og facilitering af sociale aktiviteter med intentionen om, at beboerne selv skal bygge videre på det. Det forudsætter, at der skabes en social infrastruktur i området, fx kunne der nedsættes et børneråd og oprettes en kommunikationskanal, hvor også de voksne kan komme på banen med deres ønsker og behov. Det afgørende ved tilgangen til projektet er at udvikle det i samarbejde med beboerne og at lade det vokse med børnene og med tiden, som man bliver klogere.
Skabende fællesskaber med mennesket i centrum
Dagen bød på inspirationsoplæg fra blandt andre Morten Kjærum, Direktør for Raoul Wallenberg Institute, om den inkluderende by set fra et menneskerettighedsperspektiv. Han fortalte bl.a. om den historiske udvikling i det globale arbejde med menneskerettigheder, og hvordan man først i 00’erne begyndte at forholde sig til den lokale kontekst. Kjærum henviste bl.a. til Eleanor Roosevelt, USA’s førstedame i årene 1933-1945, der allerede i 1955 påpegede, at menneskerettigheder ikke har nogen værdi, hvis det bliver ved skåltalerne og ikke gælder dér, hvor folk bor.
Kjærum understregede, at det handler om at sætte mennesket i centrum, at få vendt perspektivet og sørge for at tale med de børn, der skal bruge udearealerne – både de velfungerende og dem, der kæmper med forskellige former for udfordringer.
Direktør for Haver til Maver, Daniel Hervik, fortalte om arbejdet med at rykke børn ud af klasseværelset og ind i naturen for at lære dem om fødevarer og madkultur igennem kropsligt forankret erfaring. Han pegede på de pædagogiske fordele ved skabende fællesskaber som skolehaver, der giver børn mulighed for at bryde ud af de fastlåste roller, de kan opleve i skoleklasserne, og træde i karakter med helt andre kompetencer og evner end dem, de ellers får lov at vise.
”Det ord, vi alle sammen kredser om, er fællesskab – at være med til at skabe noget sammen. En af de ting vi ved fra forskning og fra Haver til Mavers erfaring er, at det at lave måltider sammen er en vanvittig god metode til at skabe fællesskaber, som alle kan relatere til, fordi de skal spise.” Sagde han og fortsatte:
”En tværfaglig workshop er interessant for os, fordi skolehaverne eksisterer i skoleverdenen og i undervisnings-regi, men den har også et fysisk afsæt, en lokalitet, og vi vil gerne forstå, hvad skolehaven kan som del af et byliv.”
Amanda O’Rourke, administrerende direktør for non-profit organisation ’8 80 cities’ i Toronto, Canada, berettede om arbejdet med at bringe folk tættere på hinanden for at transformere mobilitet og offentlige rum i byer. Organisationen udfordrer bl.a. byerne ved at spørge: Hvad nu hvis alt vi gjorde både fungerede for en 8-årig og en 80-årig? Hun mindede også om, at børnene ved og er tyngede af, at de økonomiske konsekvenser af klimakrisen og Covid-19 pandemien kommer til at ramme dem, hvilket kun gør det endnu mere vigtigt at få deres perspektiv på, hvordan byerne kan genopbygges endnu bedre.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om muligheden for at organisere en workshop i samarbejde med BLOXHUB’s Urban Partnerships Team, så læs mere her eller kontakt programleder, Lotte Christina Breengaard, på telefon: +45 2268 4643 eller e-mail: lcb@bloxhub.org.
