Skip to main content

Vidste du, at fuglesang gør folk mindre syge? Biodiversitet er afgørende for alt liv på jorden. Genopretning af naturområder, bl.a. i byerne, er et centralt element både i EU’s strategi for biodiversitet og i planen for genopbygning efter Covid19-pandemien, men hvordan skaber vi samarbejde på tværs, der understøtter biodiversitet i stor skala – i en hel by f.eks.? Det satte BLOXHUB og naturrådgiveren Habitats sig for at undersøge på en tværfaglig workshop.

Habitats direktør, Rasmus Vincentz, sparkede dagen i gang med et inspirationsoplæg om biodiversitet i spændet mellem den skønne lille undseelige art og de helt store samfundsspørgsmål, om mødet mellem biodiversitet og business, og hvorfor der er behov for at tale om biodiversitet i stor skala.

Ifølge Vincentz er interessen for biodiversitet eksploderet inden for de seneste år, men for Habitats har det været en lang rejse at nå dertil. ”I begyndelsen var der meget stille i røret, når vi ville sælge biodiversitet. Det var et ukendt felt,” sagde han. Derfor begyndte de i det små med at skrive de første brochurer om emnet, men ambitionerne var skyhøje: Biodiversitet skulle ikke længere kun være for biologer, det skulle ind på direktionsgangen og møde business.

Visionær tænkning og samarbejde på tværs
Nu hvor succesen er åbenlys, og Børsen netop skrevet en artikel om biodiversitet i Bæredygtigheds-sektionen, satte Habitats BLOXHUB i stævne for at undersøge næste skridt i udviklingen, som de ikke har løst endnu: Hvordan kobler man biodiversitets-projektet på areal A til de nærliggende arealer? Hvad nu hvis man tilladte sig den luksus at løfte perspektivet og få projekterne til at arbejde sammen på tværs af kommunale arealer, private arealer og boligarealer?

”Vi skal i højere grad forestille os, hvordan vores byer, arealer og samfund kunne se ud. Der skal langt mere visionær tænkning til. I stedet for bare at prøve at fixe problemerne, så skal vi også forestille os, hvordan det kunne være. En verden hvor det er lykkes at leve et godt liv med en mangfoldig natur. Det er også motiverende og en god måde at få flere med.” Forklarede han.

Derfor var både Københavns, Gladsaxe og Aalborg Kommune, Danica Ejendomme, PensionDanmark, Banedanmark, Schønherr, Region Hovedstaden, forskere og selvstændige konsulenter med om bordet til workshoppen, som passende fandt sted på Naturcenter Amager Strand.

”Fordelen ved at diskutere problemstillingen i et tværfagligt forum er, at det både kan give en bredere og bedre forståelse – og skærpe nye tilgange så flere føler sig henvendt til og inkluderet. Derudover får nye forslag tit mere fart på og succes bagefter, fordi de allerede er tænkt ift. byplanlæggere, økonomer, biologer, osv. Det er en grundlæggende nødvendighed. Hvordan hulan skulle vi kunne håndtere så kompleks en problemstilling som biodiversitet med bare ét sæt faglige briller?” Spurgte han.

Senere på dagen forklarede en af workshop-deltagerne ejendomsudviklingschef i Danica Ejendomme, Christian Kahr Andersen, hvad der havde motiveret ham til at deltage i BLOXHUB-workshoppen og bidrage til at skabe nye tværgående løsningsforslag:

”Hos Danica Ejendomme, som er en del af Danica Pension, synes vi som ejendomsinvestor, at det er vigtigt at fremme biodiversitet og skabe plads til den vilde natur, når det er muligt. Det er godt for samfundet og vi er overbeviste om at det styrker vores ejendomme og dermed give et bedre afkast til vores pensionskunder. Biodiversitet indgår i vores bæredygtighedsstrategi, og helt konkret er vi i gang med et projekt ved Tuborg Havn, Tuborg Strandeng, hvor vi omdanner et tidligere industriområde på ca. 100.000 m2 til en vild strandeng. Vi har i den forbindelse indgået et partnerskab med bevægelsen ”Vild med Vilje”. Sagde han.

Det kræver byplanlægning at skabe gode naturområder i byerne
Carsten Rahbek, Professor ved Center for Makro-økologi, evolution og klima ved Københavns Universitet gav et inspirationsoplæg om sammenhængen mellem biodiversitet og byplanlægning. Han smed hårde fakta på bordet, der ikke tillod tvivl om den brændende platform, som bevægelsen for mere biodiversitet er vokset ud af. Ifølge Rahbek mister vi arter med en hastighed, der er 1000 gange større end normalt – en hast vi har ikke set magen til, siden dinosaurerne uddøde. På nuværende tidspunkt er 70 % af al natur modificeret eller ødelagt af mennesker, og så står vi i Danmark over for en national biodiversitetskrise.

Af gode råd for at finde en vej frem gjorde han opmærksom på, at naturen i byerne er fuldstændig afhængig af byplanlægning. Det kræver helhedsplanlænging at sikre den plads, der skal til for at skabe gode naturområder med de rigtige levevilkår for insekter og arter, der kan sprede sig til mindre arealer i byen. Naturlivet i København kommer fra alle naturområderne og parkerne. Danske arter er skabt til at kunne sprede sig fra et areal til et andet, men for at kunne gøre det, skal de have ordentlige steder at leve, og steder de kan bevæge sig til, som fx udearealer i byen, hvor naturen kan få frit spil. Hvis de større naturområder skubbes længere væk fra byerne, så kan livet ikke sprede sig til de grønne lommer blandt bygningerne. Alt handler om plads i den sammenhæng.

Rahbek advarede mod greenwashing og understregede, at biodiversitet i byerne ikke løser hele problemet, men at naturindholdet i byer alligevel er vigtigt af mange grunde. Flere undersøgelser viser, at det at være i grønne omgivelser og høre fuglesang gør folk mindre syge, og så betyder det meget for vores kultur- og naturoplevelse, at vi kan høre en sanglærke inde i byen. ”Hvis man ikke kender noget, er det svært at holde af det. Det er vigtigt for vores naturforståelse at have et dagligt forhold til naturen. Det vækker trangen til at passe på den og nysgerrigheden efter at besøge naturområder uden for byerne.” Sagde han.

Biodiversitet i praksis
Senere tog biolog i Aalborg Kommune, Catrine Grønberg Jensen, scenen og delte inspiration fra det høje Nord til, hvordan de store tanker kan udføres i praksis. Aalborg Kommune har længe været en grøn kommune, men i de senere år er der sket en udvikling mod biodiversitet, og det har bl.a. ført til en kortlægning af beskyttet natur i kommunen og en ny biodiversitetsstrategi. De fælles målsætninger og visioner i strategien har gjort det muligt at skabe en bevægelse, hvor alle arbejder sammen om biodiversitet på tværs af fagligheder.

Jensen opfordrede andre kommuner til at række ud til Aalborg Kommune for at finde inspiration og vejledning til at komme i gang med arbejdet med biodiversitet, og undrede sig over, hvorfor staten ikke skaber en samlet biodiversitets-strategi i stedet for, at de 98 kommuner i Danmark hver skal udvikle en samlet strategi.

Workshop-deltager, Charlotte Algreen, rundede dagen af med at fortælle, hvad hun havde fået ud af workshoppen:

”Det giver mening at diskutere biodiversitet i et tværfagligt forum, fordi det kan folde udfordringerne og mulighederne ud, så man får set problemet fra flere sider. Og så er det faktavidens-opbyggende, når der kommer en professor og fortæller om sin viden om biodiversitet. Jeg vidste heller ikke, at Aalborg Kommune var så langt fremme. Det at oparbejde relationer er afgørende, for arbejdet skal være relationelt, vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med at ændre verden.” Afsluttede hun.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om muligheden for at organisere en workshop i samarbejde med BLOXHUB’s Urban Partnerships Team, så læs mere her eller kontakt programleder, Lotte Christina Breengaard, på e-mail eller telefon.